Spring til indhold

En hånd til
din smerte

Helhedsorienteret krops- og psykoterapi

Fysio- & Psykoterapeut Mette Vilby

Mette Vilby

Jeg er mennesket bag Vilby Terapi.  Jeg er uddannet fysioterapeut og psykoterapeut, og medlem af Dansk psykoterapeutforening. 

Jeg er desuden certificeret Traumeterapeut. Det er jeg blevet gennem “Traumespor” v./fysioterapeut og psykoterapeut Espen Andli. Det er “En nordisk tilgang til traumatisering og dissociation”. En rejse der de seneste par år, har bragt mig nærmere mit mål, om at være en kompetent terapeut i mit arbejde med mennesker i lidelse.

I min terapi er jeg opmærksom på, at det er i kontakten og i samtalen, at vi afhjælper, og hjælper. Vi bør tale om det, der betyder noget. Det essentielle. Det der fylder indeni. I særdeleshed hvor oplevelser med traume-potentiale har sat sig som spor i kroppen.

Målet med terapi, når det omhandler oplevelser med traumatiseringspotentialer og dissociationstilstande er at hjælpe dig til at integrere din/-e oplevelse/-r i krop, følelser og tanker. Altså, at integrere det, der er sket på alle de tre etager. 

At du kan gå fra at have fokus på at overleve til at leve. Det er mit kompas i terapien, når jeg arbejder med mennesker, der lever med lidelse.

Ydelser

Vilby TERAPI - Ydelse Psykoterapi

Psykoterapi

Få hjælp til at håndtere de svære problemstillinger i livet
Vilby TERAPI - Ydelse Kropsterapi

Kropsterapi

Blide manuelle afspændende behandlinger
Vilby TERAPI - Ydelse Fysioterapi

Fysioterapi

Få hjælp til at håndtere langvarige og tilbagevendende akutte smerter

Tilfredshed

Trine 54 år, Frederiksberg

Da jeg startede hos Mette, var det fordi jeg havde en dårlig skulder. Men Mette har aldrig kun set mig kun som en skulder. Hun ser mig som et helt menneske. Hun startede med det, jeg kom for, men hendes holistiske tilgang til det hele menneske/den sammenhængende krop, gør en stor forskel. Hun har med sit holistiske syn på hele mig hjulpet med at rette andre ’skævheder’ – for som hun siger – tingene hænger jo sammen. Det handler om at forstå årsag-sammenhæng-virkning, så jeg bedre kan hjælpe mig selv til en balanceret krop. Læg dertil, at jeg oveni oplever Mettes behandlinger som healing. Fantastisk ☺

Marianne 68 år, København

De fysioterapeutiske behandlinger og øvelser, Mette har givet mig, har været overordentlig virk- og hjælpsomme. Jeg synes, at Mette er meget kompetent og opmærksomt finder frem til smerter og deres årsag / udspring. Hun er meget lydhør og overvejende, så behandlinger og råd får rigtig god effekt. Hun er også god til at følge op og ændre strategi, når smerterne ændrer og flytter sig. Jeg har også været meget imponeret over hendes fantasi med træningsøvelser – hun kan altid finde nye og tilrettede øvelser til den enkelte. Så kort sagt, har jeg været meget glad for hendes hjælp, der i høj grad lettede mit arbejdsliv.

Medlem af:

Kontakt